fredag den 27. december 2013

Krig

Krig

Hvorfor er der så meget krig i verden?
Og hvorfor har der været så meget krig op igennem historien?

Den smarteste måde at besvare dette spørgsmål vil nok være at starte fra menneskets begyndelse med at undersøge hvordan krig er opstået og derefter arbejde sig op til vores egen tid.

Krigen bliver opfundet

Allerede fra stammesamfundet har mennesket været voldelig og krigerisk.
Klaner har kæmpet imod hinanden for at få magt over territorier. Disse territorier er med tiden gået hen og blevet til lande og høvdinger er blevet til konger og diktatorer samtidig med at de har tilranet sig mere land. Tænker man over det en ekstra gang er der heller ikke sket den store udvikling angående hvordan krige opstår. Hovedsageligt er det et ønske om magt der er drivkraften bag krig. Dette ønske om magt kan være alt lige fra økonomisk, politisk, religiøs, teknologisk etc.

Krig bliver indviklet

Til at starte med har krig været meget simpel. Modstanderen skulle bare besejres og så var sejren hjemme, men med tiden er det blevet meget mere indviklet at føre krig eftersom at der er kommet mange flere variabler i spil der kan ændre slagets gang. Disse variabler kan være proviant, våben, information, misinformation modstandsbevægelser, teknologi, afledninger, propaganda, hjernevask etc.

Under den koldekrig var der f.eks. et konstant spil imellem Amerika og Rusland omkring spioner, information, misinformation, hemmelige operationer og meget andet. Både Amerika og Rusland har højest sandsynligt lavet sikkerheds tjek på deres borgere for at sikre sig at de ikke var på modstanderens side. Det er sikkert heller ikke utænkeligt at begge sider har torturet nogle af deres egne folk fordi at de var usikre omkring deres loyalitet.

Hvorfor krig?  

Hvorfor går vi overhovedet i krig?
Det dræber mennesker, smadre økonomi, landbrug, boligkomplekser og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Alt sammen for at den angribende magt kan få ressourcer i form af olie, guld, jern etc. Og samtidig med at den angribende magt tager ressourcer til sig selv bliver krigens ofre svagere eftersom at de mister de ressourcer der er nødvendige for at få det hele til at køre rundt.
Det er desuden heller ikke altid at krigen giver et overskud. For det meste giver det faktisk et underskud til det angribende land. Så hvorfor spilde ressourcer på våben og krig i stedet for at bruge disse til at skabe vækst i landet og verden.

Er krig nødvendigt?   

Nej. Jeg mener ikke at krig er nødvendigt. Jeg tror derimod at samfund, lande og hele verden helt kan undgå krige ved at ændre på deres vaner og i stedet fokusere på hvordan man bedst muligt udnytter den viden og de ressourcer der eksistere på denne planet. F.eks. kunne man lave biler af materialer der er langt lettere, hårdere, billigere og mere tilgængeligt end stål. Dette vil sørger for at biler køre længere på literen da bilerne er blevet lettere og derfor kræver mindre energi at bevæge. Det vil også gøre biler meget mere sikre da materialet er hårdere end stål og hvis materialet også er billigere og lettere at få fat på end stål så vil der også være langt flere der både vil lave og købe biler.
Det vil med andre ord skabe en eksponentiel vækst i økonomien.
Og det er bare i bil-industrien: I teorien kan det samme trick laves med alt.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar